En hjemrejse, som Odysseus ikke selv styrer

Efter ti års krig ved Troja går der yderligere ti år, før Odysseus kommer hjem. Odysseen fortæller ikke hele forløbet i rækkefølge. Handlingen begynder sent på rejsen, mens tidligere oplevelser bliver fortalt som tilbageblik, hvilket også fremgår af et Resumé af Odysseen. Dermed møder læseren først en mand, hvis fravær allerede har fået store følger.

Guder, storme og farlige møder spærrer vejen. Hos nymfen Kalypso bliver Odysseus holdt tilbage, selv om han længes efter sin hustru Penelope. Tilbuddet om udødelighed hos Kalypso opvejer ikke ønsket om hjemkomst. Det velkendte liv har en værdi, som hverken tryghed eller et evigt liv uden familien kan erstatte.

Odysseus bidrager dog også selv til sine vanskeligheder. Efter flugten fra kyklopen Polyfem røber han stolt sit navn. Polyfem kan dermed bede sin far, havguden Poseidon, om hævn. Helten er både opfindsom og sårbar over for sit eget behov for anerkendelse; sejrsstoltheden får en pris for hjemrejsen.

Ventetiden griber ind i livet på Ithaka

På Ithaka er fraværet ikke blot et savn. Bejlere opholder sig i Odysseus’ hus, fortærer husets forråd og presser Penelope til at vælge en ny ægtemand. Hendes usikkerhed om hans skæbne bliver dermed også et spørgsmål om, hvem der skal bestemme over hjemmet.

Penelope skaffer sig tid ved at væve et ligklæde til sin svigerfar Laertes og trævle arbejdet op om natten. Hun har lovet at vælge, når det er færdigt. Grebet løser ikke hendes situation, men udsætter en beslutning, som andre forsøger at tvinge hende til at træffe.

Sønnen Telemachos må samtidig søge efter nyt om sin far og hævde sig over for bejlerne. Ventetiden former altså flere menneskers liv forskelligt. Penelope forsøger at bevare sit råderum, mens Telemachos nærmer sig voksenlivet uden sikker viden om, hvorvidt hans far stadig lever.

Genkendelsen kræver mere end et kendt ansigt

Da Odysseus endelig når Ithaka, træder han ikke straks ind som husets herre. Forklædt som tigger undersøger han forholdene og søger hjælp hos loyale personer. Forsigtigheden er nødvendig, fordi hans hus er fyldt med modstandere. At være tilbage på øen er endnu ikke det samme som at være i sikkerhed.

Penelope accepterer heller ikke uden videre, at den hjemvendte mand er hendes ægtemand. Hun sætter ham på prøve ved at tale om at flytte deres seng. Odysseus forklarer, at sengen er bygget omkring stammen på et oliventræ med rødder i jorden. Den kan derfor ikke blot bæres væk.

Sengen bliver et tegn på fælles, privat viden. Penelope får noget mere pålideligt end udseende og andres forsikringer. Scenen giver genforeningen følelsesmæssig vægt: Tilliden vender tilbage gennem en konkret detalje fra det liv, de havde sammen, ikke alene gennem hans påstand om at være kommet hjem.

Hjemkomsten giver lettelse, men efterlader en konflikt

Odysseus generobrer huset ved at dræbe bejlerne med hjælp fra blandt andre Telemachos. Det er en blodig afslutning på familiens afmagt, ikke en fredelig tilbagevenden til hverdagen. De dræbtes slægtninge kræver hævn, og først Athenes indgriben standser den videre konflikt ved digtets slutning.

Derfor rummer Odysseen en vigtig forskel mellem at vinde sit hjem tilbage og at kunne leve trygt i det. Familien bliver genforenet, men årene er ikke ugjorte. Telemachos er vokset op, Penelope har forsvaret sin stilling, og Odysseus kommer tilbage med erfaringer, som de andre ikke deler.

For en nutidig læser kan digtet sætte ord på, hvorfor en længe ventet hjemkomst også kan kræve tålmodighed. Efter et længere fravær kan en realistisk begyndelse være at høre, hvilke rutiner og ansvar der har ændret sig, frem for straks at genoptage sin gamle plads. Lettelsen får bedre vilkår, når gensynet også giver plads til det liv, der fortsatte imens. Se også oddstalk.dk.