Når man bliver gift får man automatisk formuefællesskab. Formuefælleskab betyder, at ægtefællerne ejer alt sammen og skal dele alt i tilfælde af skilsmisse eller separation. I tilfælde af død bliver deres fælles formue også delt, og den afdødes andel skal fordeles som arv. Ønsker I ikke at have formuefællesskab, men vil gerne beholde hver jeres selvom I gifter jer, kan I oprette en ægtepagt med særeje. En ægtepagt er en aftale, I som par udarbejder på skrift. I kan læse mere om, hvad en ægtepagt er i det nedenstående.

Hvornår skal en ægtepagt indgås?

Det er helt op til jer, hvornår I vil indgå en ægtepagt. Den kan således både udarbejdes før ægteskabet, eller efter ægteskabet er indgået. Det betyder altså intet for ægtepagtens gyldighed, hvornår den indgås. Det I skal tænke på er, at det ikke altid er let at bringe et ønske om en ægtepagt om særeje på banen, når I er blevet gift. Det kan virke som en uønsket efterrationalisering og måske støde den anden part. Derfor er det langt lettere at snakke om en ægtepagt inden ægteskabet.

Risikabelt at vente

En anden usikkerhedsfaktor ved at vente med at udarbejde en ægtepagt til I er gift, er at den ene part kan ombestemme sig, selvom I har aftalt at ægtepagten skal skrives, når I er blevet gift. Det er nemlig ikke nok, at en af jer ønsker en ægtepagt om særeje. Når I er gift kræver en ægtepagt, at I begge er enige om, at den skal skrives. Er I ikke det, vil I begge være tvunget til at leve med det formuefællesskab I automatisk får ved indgåelsen af ægteskabet. Det kan derfor være årsag til mange uoverensstemmelser og ærgrelser hen af vejen, hvis ægtepagten ikke kommer på plads før vielsen finde sted. Det er kun en skriftlig ægtepagt, som er tinglyst, der er gældende i en retslig henseende.

Gør det på forhånd

Det kan derfor kun anbefales at få udarbejdet ægtepagten, få den underskrevet og få den tinglyst inden I gifter jer. Så har I alt på det rene og behøver ikke at lade eventuelle uoverensstemmelser angående formuefællesskab og særeje påvirke jeres samliv. Det er ikke et problem, hvis I skifter navn i forbindelse med ægteskabet. Ægtepagten oprettes med jeres cpr-nr. og det vil derfor altid være muligt at identificere jer. Det vil således ikke påvirke aftalen, at I skifter navn sidenhen.

Forskellen på en ægtepagt og et testamente

Det er vigtigt at kende forskel på en ægtepagt og et testamente. Det er nemlig to helt forskellige dokumenter og det kan medføre at ægtepagten er ugyldig, hvis den ikke er udarbejdet rigtigt. Hvis man skal sige det helt kort, er der to måder, hvorpå et ægteskab kan afsluttes. Den ene er ved et dødsfald og den anden ved skilsmisse. Et testamente træder i kraft og regulerer fordelingen af arven ved et dødsfald. En ægtepagt om særeje regulerer derimod det, der skal deles, når et ægtepar bliver skilt. Det er den enkle måde at kende forskel på et testamente og en ægtepagt. Men naturligvis er det mere kompliceret en som så, for en ægtepagt har ofte også indflydelse, når den ene af jer dør.

Opret et testamente i tillæg

Det vil sige, at en ægtepagt ofte både har betydning ved en skilsmisse og ved dødsfald i forhold til midlernes fordeling. Har man oprettet en ægtepagt om særeje, vil den længstlevende nemlig kunne holde sit særeje ude af boopgørelsen. Derved kan den længstlevende stå bedre økonomisk. Ønsker I at tage jeres forholdsregler ikke bare ved skilsmisse men også ved død, skal I dog oprette et testamente i tillæg til ægtepagten.